Anmeldelser

Vi arbejder i øjeblikket på at få et samlet overblik over de mange rosende anmeldelser af vores øl. Herunder kan du se, hvor langt vi er kommet.

Julefabel nr. 1 i stor smagstest

 

I en stort anlagt test i december 2013, endte Nibe Bryghus’ Julefabel på en førsteplads med 5 point ud af 6 mulige.

Der var i alt 60 forskellige danskbryggede juleøl med i testen, som foregik som blindtest blandt 36 professionelle smagsdommere.

Julefabel fik bla. disse ord med på vejen:  ”Øllets farve er sort, skummets farve er brunlig. Smagen går i syrlig retning. Smukt perlende skum og skøn farve. Meget flot balance, intens aroma og elegant udtonende eftersmag. En fremragende kaffeporter".

Følgende 3 endte sammen med Julefabel også på førstepladsen: Black Rooster Brewery/The Pro’s And Con’s Of Christmas, Bryggeriet Vestfyen/Willemoes Jule Ale og Rise Bryggeri Ærø/Jule Ale Strong Rudolph

Brygmester Martin Schau har sikret sig et par af de velrenommerede øl.
Kilde: smagogbehag og beerticker.dk

Mercator

Ekstra Bladet: 6 ud af 6 stjerner. Fræk og lækker lys trippel krydret med salvie og mynte, som beriger aromaen med yderst pikante florale toner i samklang med eksotiske frugter. Meget livlig med et fint blødt og holdbart skum. Elegant krop, behagelig fylde, som harmonerer med alkoholen. Fin til lammeretter eller hvidskimmeloste. 

Julefabel

Ekstra Bladet: Fire 4 ud af 6 stjerner. Perlende juleporter, som er tilsat udsøgt specialkaffe og friskværnet kanel. Smagen, som er kraftig uden at være sød, er præget af de mørke og ristede malte samt røgmalt. I aromaen spores der både chokolade, vanilje og selvfølgelig kaffe og kanel. Sort wellness på flaske.